Fremtidens Ford-varebiler: Ny Transit Custom PHEV og 2-tons Transit

16-10-2019

Ford løfter sløret for en helt ny Transit Custom PHEV med lancering i 2020. En ny 2-tons Transit fås derudover allerede nu, som er den hidtil mest intelligente, brændstoføkonomiske og effektive af sin slags.

Helt nye PHEV-varianter af Transit Custom og Tourneo Custom

Som de første med hybridteknologi i varebilsklassen på 1 ton lancerer Ford en ny Transit Custom Plug-in Hybrid i Danmark i 2020. Hybridteknologien består af et 13,6 kWh lithium-ion-batteri og Fords prisvindende 1,0-liters EcoBoost-benzinmotor.

Transit Custom PHEV lades op med almindeligt strømstik og kan køre op til 41 km på ren strøm (48 km ved bykørsel) efter WLTP-normen, som gør den ideel til eksempelvis levering af pakker i byområder.

Forhjulene i den avancerede hybridarkitektur kører udelukkende på en elmotor på 92,9 kW, som drives af teknologiens lithium-ion-batteri på 13,6 kWh, mens Fords 1,0-liters EcoBoost-benzinmotor forlænger den samlede rækkevidde på op til 500 km (NEDC).

Bilens batteri er bygget omhyggeligt ind under varerumsgulvet, der giver en nyttelast på 1130 kg og uændret varerumsplads på 6 m3. Batteriet er dækket af en standardgaranti på 8 år eller 160.000 km kørsel.

Dertil kommer indbygget FordPass Connect-modem kommer som standard, der giver erhvervsdrivende mulighed for at optimere den daglige drift yderligere.

Den nye Ford Transit Custom PHEV forventes lanceret i Danmark i april 2020 med en forventet frapris på ca. 350.000 kr. ekskl. moms. Læs meget mere i den komplette engelske pressemeddelelse og i Fords pressekit.

Ford introducerer også en ny Tourneo Custom Plug-in Hybrid. Den rummelige 8-sæders MPV drives af et 13,6 kWh lithium-ion-batteri, mens Fords prisvindende 1,0-liters EcoBoost-benzinmotor forlænger rækkevidden i kombination med hybridsystemets regenerative indsamling af bremseenergi. Rækkevidden er 500 km (NEDC) med op til 40 km kørsel på ren strøm (WLTP).

Tourneo Custom PHEV tilbyder også smart og fleksibel indretning af bilens to bagerste sæderækker for optimal ind- og udstigning samt nemmere social interaktion mellem passagerer.

Den nye Ford Tourneo Custom PHEV forventes også lanceret i Danmark i april 2020. Forventet pris oplyses tættere på lancering. Læs mere i den komplette engelske pressemeddelelse og i Fords pressekit.

Optimeret 2-tons Transit

Over 4600 opgraderede komponenter samt avancerede drivlinjeoptimeringer og nye førerassistanceteknologier bidrager til den optimerede Ford Transit. Den fås i Danmark allerede nu med større nyttelast, bedre brændstoføkonomi og optimerede køreegenskaber.

Brændstoføkonomien i Fords nye 2-tons Transit er forbedret med op til 7 procent og fås nu i et opgraderet udvalg med 2,0-liters EcoBlue-dieselmotorer, der omfatter en kraftfuld variant med 185 hk samt 10-trins automatgear til varianter med baghjulstræk. En yderligere forbedring på 8 procent kan opnås med viften af EcoBlue Hybrid-varianterne, som tilbyder klassens første 48-volts mildhybridteknologi.

Den optimerede nyttelast i den nye Ford Transit er opnået gennem mange mindre vægtreduceringer, der samlet set har reduceret egenvægten med helt op til 80 kg. Dette omfatter hundredvis af enkelte komponenter fra alle områder af varebilen, som er blevet lettere, stærkere og mere holdbare ved hjælp af avanceret computersoftware (CAD) kendt fra rumfartsteknologi. Derudover får erhvervsdrivende endnu lettere ved at udnytte Transits fulde potentiale med et indbygget FordPass Connect-modem.

Bedre brændstoføkonomi, større valgfrihed

Ud over det optimerede udvalg af Fords 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor kommer den nye 2-tons Transit også med elektrisk servostyring (EPAS) for første gang, dæk med lav rullemodstand og aerodynamiske forbedringer, der alle bidrager til en bedre brændstoføkonomi og mindre CO2-udledning.

Brændstofbesparende automatisk start-stop-teknologi forbliver standard over hele Transit-linjen, mens ny EcoGuide-teknologi også fås. Systemet forudser vejforhold via navigationen og foreslår den mest brændstoføkonomiske måde at køre på med feedback i instrumenteringen.

Smartere design, smartere teknologi

Udvendigt prydes den nye Transit af en højere og mere fremtrædende frontgrill. Kabinen har også fået et helt nyt design, der både er mere stilfuldt og øger komforten med avancerede førerassistanceteknologier, herunder Fords SYNC 3-infotainment, som kan betjenes via 8” touchskærm og enkel stemmestyring.

Styretøjet er også blevet mere raffineret og komfortabelt med elektrisk servostyring (EPAS), der samtidig muliggør førerassistanceteknologier som vognbaneassistent og parkeringsassistent.

For første gang kommer forskellige Drive Mode-køreprogrammer til Transit, der passer til forskellige vejrforhold. Disse inkluderer Eco Mode, Slippery Mode, Tow/Haul Mode samt Mud/Rut Mode til firhjulstrukne varianter.

Dertil introduceres en bred vifte af avancerede førerassistanceteknologier for første gang til Transit, som omfatter:


  • Blindvinkelsassistance (BLIS) med Trailer Tow-teknologi
  • Adaptiv fartpilot med skiltegenkendelse
  • Optimeret vognbanecentrering
  • Automatisk nødbremse med fodgængerregistrering


Andre nye features tæller for- og bakkamera for bedre overblik, parkeringsassistent med flere sensorer og Cross Traffic Alert, der advarer ved risiko for sammenstød, når man bakker ud fra parkering.

“Den ikoniske Ford Transit hæver endnu engang barren for at holde erhvervsdrivende godt kørende med øget nyttelast, forbedret brændstoføkonomi, avancerede features og connectivity, der giver virksomheder af alle størrelser de rette værktøjer til at optimere den daglige drift,” udtaler Michael McDonagh, global chefingeniør for Ford Transit. ”Ford sætter samtidig som de første i klassen dagsordenen for varebilselektrificering med mildhybridteknologi, der er velegnet til levering af pakker i byområder.”

Ford er fortsat førende på varebiler i Europa med et samlet europæisk salg på 68.800 Transit-enheder i andet kvartal af 2019 – en salgsvækst på 2,7 procent sammenlignet med samme periode sidste år. I 2018 solgte Ford i alt 380.900 varebiler i Europa, hvilket var en salgsvækst på mere end 8 procent sammenlignet med 2017. Også i Danmark er Ford førende på varebiler, hvor 2018 var Fords femte år i træk som markedsleder.

Den optimerede 2-tons Ford Transit fås nu i Danmark fra 249.900 kr. ekskl. moms. Læs mere i den komplette engelske pressemeddelelse og i Fords pressekit.

Kontakt osSe flere nyheder

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Karvil Biler

Nyheder og events

Se nyheder fra Karvil Biler