Ford afslører Idris Elba som ambassadør for Mustang-inspireret elbil

20-11-2019

Den officielle afsløring af Fords helt nye Mustang-inspirerede elbil er lige om hjørnet, og i den forbindelse kan Ford nu præsentere et kreativt samarbejde med Idris Elba.

Ford glæder sig over samarbejdet med den anerkendte skuespiller, som længe har haft en passion for både miljøet og højtydende performancebiler. Matchet viser sig ikke blot at være godt på papiret, da Idris Elba tilmed har været en del af Ford-familien lige siden 80’erne i det østlige London, forklarer han:

“Der er ikke mange, der ved, at jeg faktisk arbejdede hos Ford i mine unge dage. Min far gjorde også, så Ford ruller praktisk talt i mit blod. Derfor føles det også som en fuldendt cirkel at kunne tage del i dette projekt og komme bag rattet i en bil, der fører os ind i fremtiden uden at give køb på den tekniske kunnen og spændingen ved den.”

Ford kunne for nylig tilbyde første smugkig på den helt nye elbil, der vil blive endeligt fremvist mandag den 18. november kl. 03:00 om morgenen dansk tid via en livestream fra Los Angeles og til et særligt arrangement i Oslo i de efterfølgende timer.

Fords Mustang-inspirerede elbil forventes lanceret i Danmark i 2020 med en forventet rækkevidde på op til 600 km.


Kontakt osSe flere nyheder

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Karvil Biler

Nyheder og events

Se nyheder fra Karvil Biler