Ford deler trafikdata med andre bilmærker for højere trafiksikkerhed

22-01-2021

Ford deltager i et nyt samarbejde om datadeling mellem online-tilsluttede biler på tværs af bilmærker, der skal højne trafiksikkerheden. Bag det stort anlagte og tværgående projekt står EU-Kommissionen.


Ford introducerede i starten af 2020 datadelingsteknologien Local Hazard Information i den nye Ford Puma. Teknologien advarer både føreren og andre bilister i nærheden om eventuelle sikkerhedsrisici på ruten forude. Local Hazard Information inkluderes nu i alle nybyggede Ford-biler, heriblandt også den nye Ford Kuga.


EU-Kommissionens nye projekt er døbt Data for Road Safety og vil sikre, at bilproducenter, der deltager i samarbejdet, kan identificere og dele information om trafikale sikkerhedsrisici med hinanden.


"En bil, der er tilkoblet online, kan give føreren besked om en eventuel fare, der venter lige rundt om det næste sving. Denne form for sikkerhedsteknologi kan blive til et helt økosystem af datadeling, der øger trafiksikkerheden for alle bilister – ikke kun Ford-ejere,” udtaler Peter Geffers, chef for Connected Vehicles hos Ford Europa.


Data for Road Safety-samarbejdet følger i hælene på et 16 måneder langt pilotprojekt, hvor titusindvis af sikkerhedsrelaterede trafikinformationer (SRTI) er blevet udvekslet mellem forskellige køretøjer på tværs af mærker. SRTI-beskederne har bl.a. gjort opmærksom på havarerede biler, glatte veje eller nedsat synlighed. Ud over Ford inkluderer samarbejdet bl.a. bilmærker som Volvo, BMW og Mercedes-Benz.


Køretøjsdata som fx brug af tågeforlygter, automatisk nødbremsning eller aktivering af airbags registreres automatisk og anonymt i hvert køretøj. Efterfølgende behandles de mange data for at kunne give et billede af forekomsten og placeringen på potentielle farer og forhindringer i vejen.


Risikomeddelelserne sendes via FordPass Connect-modemet til en krypteret Ford-server. Herfra distribueres dataen til resten af projektets deltagende bilproducenter gennem udvalgte SRTI-partnere.


Alle relevante SRTI-meddelelser sendes øjeblikkeligt til andre køretøjer i nærheden af den potentielle fare. Informationen kan eksempelvis også bruges til at advare nødtjenester og levere nøjagtige placeringsdata på få sekunder.


Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn


Kontakt osSe flere nyhederLæs mere om FordPassLæs mere om Ford Puma


Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Karvil Biler

Nyheder og events

Se nyheder fra Karvil Biler