Ford Kuga Plug-in Hybrid stryger igen til tops

07-06-2021

Ford Kuga Plug-in Hybrid er den bedst sælgende personbil i Danmark i maj. En titel der ikke er uvant for den populære bil, der også er den mest solgte plug-in hybrid i samme periode.


Nyeste tal for bilsalget i maj viser, at den populære Ford Kuga Plug-in Hybrid igen kan kalde sig for den bedst sælgende personbil. Der blev solgt 647 biler af den eftertragtede plug-in hybrid, og det er ikke første gang, at den opladelige hybrid kan kalde sig den mest solgte bil. I sommer var den også den mest solgte personbil i tre måneder i træk, og dermed bekræfter de nyeste tal, at der stadig er stor interesse for Fords SUV.


Kuga Plug-in Hybrid kom til Danmark i starten af sidste år, og her fik den hurtigt en overvældende modtagelse. Flere motorjournalister var særlig begejstrede for dens kombination af forførende design, komfortable køreegenskaber, velfungerende hybridsystem, brede vifte af førerassistanceteknologier og ikke mindst den skarpe pris.



Ford Kuga er den mest solgte hybrid i maj

Efterspørgslen på Ford Kuga Plug-in Hybrid kan blandt andet ses i forlængelse af danskernes interesse for opladelige biler. Her har den seneste tid vist, hvordan danskerne for alvor har fået øjnene op for både plug-in hybrider og elbiler. I dag er mere end hver fjerde solgte nye bil en plug-in hybrid eller en elbil.


Og også blandt plug-in hybrider gør Ford Kuga Plug-in Hybrid sig særlig bemærket. 3.524 nye plug-in hybrider blev indregistreret i maj, og her indtager Ford Kuga Plug-in Hybrid også en førsteplads med 642 solgte plug-in hybrider. Tallene fra De Danske Bilimportører viser, at der er et godt stykke ned til Toyota Rav4 med 278 solgte plug-in hybrider.


Læs mere om den populære Ford Kuga Plug-in Hybrid her.


Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn

Kontakt osSe flere nyhederLæs mere om Kuga

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Karvil Biler

Nyheder og events

Se nyheder fra Karvil Biler