Ford Kuga Plug-in Hybrid: Indtager førstepladsen i Europa
Det er ikke kun danskerne, der er vilde med den populære Ford Kuga Plug-in Hybrid. Også resten af Europa deler begejstringen for bilen, der nu er den mest solgte plug-in hybrid i Europa i første halvdel af 2021.
- Hos Ford arbejder vi for en elektrisk fremtid, og at Kuga Plug-in Hybrid er den bedst sælgende plug-in hybrid i Europa, viser at vores kunder ønsker at være en del af den spændende rejse vi er på, siger Roelant de Waard, general manager, Passenger Vehicles, Ford of Europa.
Efterspørgslen efter Ford Kuga Plug-in Hybrid har været særlig stor i juni måned, hvor salget udgjorde mere end 6.300 biler i Europa. Samtidig nåede det samlede salg af Ford Kuga Plug-in Hybrid næsten 16.000 styk i andet kvartal. Det er en tredjedel mere end den nærmeste konkurrerende model solgt i samme periode*.
I hele Europa er tendensen klar – efterspørgslen efter plug-in hybrider er stigende. I andet kvartal udgjorde salget af plug-in hybrider 8,4 procent af alle nye biler, der blev solgt i Europa. Det er en stigning på mere end 255 procent sammenlignet med samme periode sidste år**.
I Danmark har kunderne længe været begejstrede for den eftertragtede Ford Kuga Plug-in Hybrid. I løbet af det seneste år er bilen flere gange blevet kåret som månedens mest solgte personbil, og den er desuden også den mest solgte personbil i første halvår af 2021. Helt nye tal fra juli viser, at efterspørgslen efter den populære plug-in hybrid fortsætter – her er Ford Kuga Plug-in Hybrid den mest solgte plug-in hybrid på det danske marked.
- Vi har ramt markedet på det helt rette tidspunkt med Kuga Plug-in Hybrid. Der er allerede sket meget med markedet for hybrid- og elbiler, siden lanceringen af Kuga Plug-in Hybrid i foråret sidste år. At den er så populær sætter en tyk streg under, at den med sin kombination af gode køreegenskaber, masser af udstyr, lækkert design og ikke mindst en skarp pris, er præcis dét, danskerne vil ha’, når de skal vælge en plug-in hybrid, har Jens Olsen, ansvarlig for personbiler i Ford Danmark, udtalt.
Fordelene ved plug-in hybrider er da heller ikke til at tage fejl af. Ford Kuga Plug-in Hybrid er med dens rækkevidde på op til 56 km. på ren el (WLTP), både et komfortabelt og brændstoføkonomisk valg. Kunderne kan desuden selv vælge, hvornår de ønsker at køre på ren el eller benzin. Samtidig kan batteriet oplades automatisk ved hjælp af regenerativ opladningsteknologi, hvor energi under bilens opbremsning bliver opsamlet og brugt på ny – energi der normalvis går tabt.
Kuga-kunderne er vilde med at køre på el og oplade deres biler
Ifølge anonymiseret data fra Ford benytter Kuga-kunderne sig netop af fordelen ved at kunne oplade deres biler og køre på ren el. Faktisk er hele 49 procent af kundernes tilbagelagte kilometer blevet dækket alene af el.
- Vi er stærkt overbeviste om, at vores kunder køber hybridbiler for at kunne benytte fordelen ved at køre på el. Dette bekræfter al data fra vores Kuga-kunder, der netop viser, at de vælger at køre mest muligt på el fremfor benzin, siger Roelant de Waard, general manager, Passenger Vehicles, Ford of Europa.
Fakta om Fords Kuga Plug-in Hybrid kunder
Ford har blandt andet indsamlet anonymiseret kørehistorik fra Kuga-kunderne for at optimere kundernes tilfredshed og desuden for at imødekomme kundernes ønsker og behov. På den baggrund kan Ford konkludere følgende:- Kunderne har en høj udnyttelse af bilens elektriske køreegenskaber. Næsten halvdelen (49 procent) af kundernes samlede tilbagelagte kilometer i år er blevet dækket af el.
- Kuga-kundernes kortere ture klares på ren el. Mere end to tredjedele af kundernes kørsel har været ture på mindre end 50 km. Gennemsnitsturen i Kuga Plug-in Hybrid er 52 km., så det er en distance, der kan klares på ren el, da bilen har en rækkevidde på op til 56 km.- Kunderne føler sig trygge ved at oplade deres Kuga Plug-in Hybrid, og de foretager hyppige opladninger ved ladestationer, der desuden er let tilgængelige. I gennemsnit er der for hver 100 dages kørsel i en Kuga Plug-in Hybrid foretaget 89 opladninger.
- Kunderne udnytter, at det er billigere at oplade om natten. 45 procent af alle opladninger finder sted om natten, hvilket klart tyder på, at kundernes vaner med at oplade deres telefoner og tablets om natten også er videreført til opladningen af deres biler.
En elektrisk fremtid
Ford har tidligere i år annonceret, at alle deres personbiler vil have en hybrid eller fuldelektrisk variant i midten af 2026, mens alle personbiler forventes at være fuldelektriske i 2030. Fords første fuldelektriske bil, Mustang Mach-E, er ligesom Kuga Plug-in Hybrid blevet modtaget med begejstring af kunderne. Alene i andet kvartal af 2021 er der blevet leveret mere end 5.300 Ford Mustang Mach-E til de europæiske kunder. Ford Mustang Mach-E er netop blevet den mest solgte personbil i Norge.
Fords elektrificerede personbiler omfatter desuden Mondeo Hybrid, S-Max Hybrid, Galaxy Hybrid, Explorer Plug-in Hybrid og mild hybriderne Puma, Fiesta og Focus EcoBoost Hybrid.
*Ifølge data fra JATO Dynamics, www. Jato.com
**https://www.acea.auto/fuel-pc/fuel-types-of-new-cars-battery-electric-7-5-hybrid-19-3-petrol-41-8-market-share-in-q2-2021/
Læs mere om Kuga Plug-in Hybrid her.
Kilde: MyNewsDesk
Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn