Hjerneforskning kan være med til at forhindre trafikuheld i fremtiden

22-10-2021

PRESSEMEDDELELSE - 22 OKTOBER 2021 12:00

Med avanceret og banebrydende hjerneforskning håber Ford på i fremtiden at kunne registrere, når føreren af en bil mister koncentrationen eller føler sig træt bag rattet. I samarbejde med forskere indenfor neurologi er man ved at kortlægge, hvad der sker i hjernen, så man kan alarmere føreren, inden der sker et uheld.

- Hjernen behandler enorme mængder information, når vi kører bil. Dette ændrer sig, idet førerassistanceteknologier i højere grad end tidligere hjælper os og begynder at klare noget af kørslen for os. Føreren af en bil kan derudover også blive træt eller tankerne kan ledes hen på andre ting end selve kørslen. Det kan være helt afgørende for trafiksikkerheden at opdage, når den slags er ved at ske, siger Stefan Wolter, research engineer, Research and Advanced Engineering, Ford Europa.

Ifølge en engelsk undersøgelse er træthed eller distraktion en medvirkende årsag til op til 25 procent af alvorlige uheld på vejene. Derudover viser en anden undersøgelse, at det kun er 40 procent af europæerne, der tager sig en pause hver anden time, når de sidder bag rattet på en længere køretur.

Kortlægning af hjerneaktivitet under køresimuleringFord gennemfører forskningen sammen med Uniklinik RWTH Aachen i Tyskland, der skal kortlægge hjerneaktiviteten hos forsøgspersoner, der får scannet hjernen, mens de befinder sig i en køresimulator.

Ved hjælp af spilteknologi kan forskerne scanne hjernen, mens forsøgspersonerne ser en mørklagt tresporet motorvej på en skærm foran sig. Motorlyd giver dem en virkelighedstro fornemmelse af at befinde sig ude i trafikken, og hjælper desuden forsøgspersonerne med at orientere sig om anden trafik på vejen. I hænderne har de et fiktivt rat, som de skal bruge til at dreje mod højre eller venstre, når bilen uden forvarsel pludselig laver en hård opbremsning eller andet, der kræver en hurtig reaktion.

Udover at undersøge forsøgspersonernes hjerneaktivitet og reaktionsmønstre, så undersøger forskerne også eventuelle ændringer i deres puls. Alt sammen viden der kan være med til at indikere, om forsøgspersonerne er ved at være trætte eller miste koncentrationen, og som i sidste ende kan bruges til at alarmere føreren, så trafikuheld på den måde kan forhindres.- Vi tror på, at vi ved hjælp af disse data en dag vil være i stand til at genkende reaktionsmønstrene hos førerne, som fremtidens biler vil være i stand til reagere på, hvis det er nødvendigt, siger professor Klaus Mathiak, M.D.Ph.D, head of Psychoneurobiology and lead consultant for Psychosomatic Medicine, Uniklinik RWTH Aachen.

I mere end 10 år har et symbol med en kaffekop vist sig i instrumentbrættet i Fords biler, hvis føreren har udvist tegn på træthed og burde tage en pause. Med dette forskningsprojekt tages denne teknologi endnu et skridt videre.

Se hvordan forskningen foregår her i videoen:

Kilde: MyNewsDesk

Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn

Kontakt osSe flere nyheder

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Karvil Biler

Nyheder og events

Se nyheder fra Karvil Biler