Ny Mustang Mach-E: Øget anhængervægt og fede nye features

09-09-2022

PRESSEMEDDELELSE - 9 SEPTEMBER 2022 10:03

Der er gode nyheder til kommende Mustang Mach-E kunder. Fra modelår 2023 vil den godkendte anhængervægt på den populære elbil øges for udvalgte varianter. Samtidig får kunderne glæde af en række forbedringer, der for eksempel kan mærkes på bilens intelligente adaptive fartpilot.

Det er ikke længe siden, at nuværende Mustang Mach-E kunder kunne glæde sig over nyheden om, at anhængervægten på udvalgte varianter var steget til 1.000 kg. Nu er der flere gode nyheder til Fords forventningsfulde kunder, der har bestilt en Mach-E med udvidet rækkevidde. Den godkendte anhængervægt stiger nemlig til 1.500 kg. fra modelår 2023 (produktion fra 31. oktober 2022)*.

Øget kugletryk til 60 kg ved træk med trailer

Mustang Mach-E varianter fra modelår 2023 med udvidet rækkevidde vil desuden også have glæde af øget kugletryk til 60 kg ved anhængertræk. I forbindelse med brug af tilbehør som for eksempel cykelstativer forbliver den maksimale vægt på 75 kg uændret**.

Mach-E med båd på anhængertræk ved vand

- Mustang Mach-E er blevet udviklet fra bunden med et ønske om at levere samme høje niveau som den klassiske og ikoniske Mustang-sportsvogn. Med denne nyhed har vi gjort den elektriske Mustang Mach-E endnu mere fristende for nye kunder, der vil være en del af Fords elektriske rejse, siger Martin Sanders, general manager, Ford Model e.

Fords tal viser, at cirka 80 procent af alle Mustang Mach-E kunder er nye kunder, der ikke tidligere har kørt Ford.

Forbedret intelligent adaptiv fartpilot og bedre trådløs opladning af telefon

I forbindelse med introduktionen af modelåret 2023 kan Fords kunder se frem til flere forbedringer af den elektriske SUV. Den intelligente adaptive fartpilot vil give en yderligere forbedret køreoplevelse ved blandt andet at tilpasse bilens hastighed med hjælp af data fra bilens navigation. Her vil kortdata for eksempel reducere bilens hastighed, når bilen nærmer sig et skarpt sving.

Inde i bilen er den trådløse opladning til telefonen desuden forbedret, hvilket vil sige, at telefonen oplades med 15W i stedet for 5W, når den lægges til opladning på ladepladen.

Kunder der bestiller Mustang Mach-E fra modelår 2023, har derudover mulighed for at bestille deres bil i to helt nye farver – Vapor Blue og Carbonized Grey, mens det også er muligt at vælge mellem to nye designs til bilens alufælge.

Tag på eventyr i Mustang Mach-E

Nyheden om den øgede anhængervægt kommer kort tid efter, at Mach-E er blevet godkendt til taglast, og der er nu rig mulighed for at tage på eventyr eller bruge bilen til praktiske gøremål.

Hvor en Mustang Mach-E uden panoramatag kan bære 75 kg, kan varianter med panoramatag bære 65 kg. Der er altså rigtig mulighed for at smide en tagboks, cykler eller kajakker op på bilen og køre på eventyr.

I den forbindelse skal Fords kunder være opmærksomme på, at der skal laves en OTA-opdatering af bilens digitale instruktionsbog (findes i FordPass-appen), som dermed kan bekræfte, at bilen er godkendt til taglast. Hvis nogle kunder ønsker at gøre brug af taglast, inden instruktionsbogen er opdateret, kan man blot henvende sig til sin lokale forhandler, der uden omkostninger vil udstede fysisk dokumentation for godkendelsen. Den godkendte taglast omfatter også tidligere solgte Mustang Mach-E’er.

Mustang Mach-E model 2023 kan bestilles allerede nu.

Læs mere om Mustang Mach-E.


* Dette gælder ikke Mustang Mach-E GT eller varianter med standard rækkevidde.

** Disse ændringer gælder ikke for Mustang Mach-E GT eller varianterne med standard rækkevidde.

Kilde: MyNewsDesk

Følg Ford på 

  • Facebook
  • Instagram
  • Linkedin
  • MyNewsDesk
  • Ford.dk hjemmeside


Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Karvil Biler

Nyheder og events

Se nyheder fra Karvil Biler