Sidste Ford GT Special Edition hylder Fords Le Mans-vinderbil
Ford har i dag løftet sløret for en ny Ford GT LM Edition, der bliver den sidste GT i Fords række af special edition modeller. Designet på den nye superbil hylder, med sine røde og blå detaljer, Fords Le Mans vinder fra 2016.
Det var et historisk øjeblik, da Fords GT kørte over målstregen i 2016 og blev vinder af LM GTE Pro kategorien i Le Mans. Sejren kom præcis 50 år efter Fords storslåede sejr tilbage i 1966. Den nye Ford GT LM Edition er den sidste special edition model i Fords tredje GT-generation.
- Med innovative materialer, design og teknologi adskiller Ford GT sig fra andre superbiler. Vi afslutter nu et kapitel med den sidste special edition, der frem til i dag, har givet os en unik chance for at videreføre det bedste fra vores racerbiler til vores Ford GT kunder, siger Mark Rushbrook, global director, Ford Performance Motorsports.
Til ære for No. 68 Ford GT
Den nye Ford GT LM Edition kommer, som navnet afslører, i et begrænset antal. Bilens røde og blå tema hylder Fords vinderbil, No. 68. Ford GT, der løb med sejren i Le Mans tilbage i 2016. De elegante kulfiberdetaljer pryder blandt andet på bilens dørkarme, sidespejle og front spoiler ligesom farverne går igen omkring bilens 20” fælge.
Indvendigt går det blå og røde tema igen i bilens kulfibersæder, mens bilens instrumentpanel er beklædt med Ebony-læder. Fords kunder kan selv vælge, hvilken af de to farver de foretrækker.
Ford GT LM Edition har 660 hk og kommer som noget helt unikt med en 3D-printet titanium dobbeltudstødning.
En tilføjelse til Fords limited-edition serie
Ford har gennem årene fejret flere skelsættende øjeblikke, heriblandt Le Mans-vinderløbet i 1966. Med den nye Ford GT LM Edition markeres endnu en superbil i serien. Følgende biler er en del af serien:
- 2022 Ford GT Holman Moody Heritage Edition
- 2022 Ford GT Alan Mann Heritage Edition
- 2022 Ford GT ’64 Prototype Heritage Editon
- 2021 Ford GT ’66 Daytona Heritage Edition
- 2020 Ford GT ’69 Gulf Livery Heritage Edition
- 2019 Ford GT ’68 Gulf Livery Heritage Edition
- 2018 Ford GT ’67 Heritage Edition
- 2017 Ford GT ’66 Heritage Edition
- 2006 Ford GT Gulf Livery Heritage Edition
De første Ford GT LM Edition forventes leveret i løbet af efteråret, mens produktionen fortsætter året ud.
Læs mere om Fords superbiler.
Kilde: MyNewsDesk
Aktuelle kampagner
-
-
Udløber: 31-12-2024
Attraktiv elektrisk privatleasing Explorer
-
Udløber: 31-12-2024
Attraktiv elektrisk privatleasing
-
Udløber: 31-12-2024
Mustang Mach-E - Stor besparelse
-
Udløber: 31-12-2024
Omgående levering. Biler på lager.
-
Udløber: 31-12-2024
PERSONBILER
Lav rente hos Ford Credit
-
Udløber: 28-02-2025
EFTERMARKEDET (TILBEHØR OG VÆRKSTED)
Årstiderne skifter. Men det gør planerne ikke.
-
Udløber: 28-02-2025
EFTERMARKEDET (TILBEHØR OG VÆRKSTED)
Årstiderne skifter. Men det gør planerne ikke.
- Se tilbud fra Karvil Biler