Ford Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov

Ford Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov

13-02-2024

Ford Pro har i dag afsløret Fords eksklusive serie af varebiler under mærket MS-RT. Med motorsportsinspireret design kombineret med ekstreme køreegenskaber tages Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT til et helt nyt niveau.

Et tæt samarbejde mellem Fords globale team og specialisterne hos MS-RT har nu resultatet i to varebiler udover det sædvanlige. MS-RT udspringer af Fords rallypartner, M-Sport, og de ved derfor om nogen, hvordan man skaber vilde motorsportsinspirerede biler, der både imponerer i forhold til design og ydeevne.

Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT

- Vi er meget glade for at kunne tilføje MS-RT-modeller til vores Ford Pro-modelprogram. Dette er en spændende mulighed for både vores forhandlere og kunder, der ønsker en varebil, hvor de samtidig sender et klart budskab om deres virksomhed. Flere kunder efterspørger en bil med vores Ford Pro-løsninger, som de både kan anvende til deres arbejde i hverdagene, men også en bil der samtidig understøtter deres livsstil i weekenden. For disse kunder er vores nye MS-RT-varebiler det oplagte valg, siger Hans Schep, general manager, Ford Pro Europe.

Ford Transit Custom MS-RT er både tilgængelig med diesel, som PHEV og 100 % elektrisk. Alle varianter tager udgangspunkt i den seneste Transit Custom generation.

Ranger MS-RT tager udgangspunkt i den seneste Ranger generation.

Ford Transit Custom MS-RT

Ford Transit Custom MS-RT har, uanset valg af drivlinje, racerinspireret design og features, der både kommer til udtryk ude og inde i varebilen. I udviklingen af bilen har det været afgørende at bevare så mange af varebilens egenskaber som muligt, og med et maksimalt varerum1 på op til 6,8 m3 og 1.124 kg maksimal nyttelast2, er teamet bag kommet rigtig godt i mål.

Transit Custom MS-RT har blandt andet 50 mm bredere sporvidde, eksklusive 19” alufælge, en aerodynamisk kofanger med integreret spoiler, sportssideskørter og en bagkofanger med integreret diffuser. Bilen har desuden en racerinspireret og aerodynamisk hækspoiler med optimeret airflow takket være avancerede computersimuleringer. Den er designet med en splitfunktion på vans med sidehængslede bagdøre.

Transit Custom MS-RT alufælge

Indvendigt er interiøret stilfuldt og komfortabelt med blandt andet helt nye ergonomiske forsæder i kunstlæder med ruskind og sidestøtte, som har MS-RT-logoer indgraveret og blå syninger. De blå syninger komplementerer blandt andet varebilens sportsrat i samme stil.

Ford Ranger MS-RT Interiør

Den elektriske, E-Transit Custom MS-RT3 er tilgængelig med 285 hk, hvilket gør den til den mest kraftfulde Transit Custom til dato. For at optimere energieffektiviteten er forskellige køretilstande også tilgængelige. De neddrosler ydelsen under kørsel. For eksempel køretilstanden ’normal’ hvor den yder 218 hk eller ’Eco’, hvor den yder 136 hk max effekt.

Diesel-versionen kommer med en 2,0 liters Eco-Blue dieselmotor med 170 hk, en otte-trins automatgearkasse og med for- eller firehjulstræk.

- Uanset hvilken variant du foretrækker, så har alle varianterne MS-RT DNA i blodet, hvilket giver præcis den vildskab og produktivitet, som vores kunder har brug for. Den elektriske E-Transit Custom MS-RT med 285 hk er med til at sætte en tyk streg under dette, siger Hans Schep.

Transit Custom MS-RT kørende

Transit Custom MS-RT vil være tilgængelig i udvalgte farver, herunder ’Yellow Green’ og ’MS-RT Blue’, og bilen vil som standard blive leveret med sidespejle og dørhåndtag i en blank sort lakering. Alle varianter kommer desuden også med bremsekalibre i samme blå signaturfarve som er anvendt indvendigt i kabinen på bilens sæder og rat.

Transit Custom MS RT Interiør

Som standard medfølger to-zoners klimaanlæg, bakkamera4, fartpilot, parkeringshjælp og intelligent hastighedsbegrænsning.

Ford Ranger MS-RT
Ford Ranger MS-RT er designet til at være den ultimative gadebil i form af en muskuløs pickup. Med en 3,0 liters V6 dieselmotor og 10-trins automatgear, 240 hk, 600 Nm5, det nye e4WD-firehjulstræk og 3.500 kg6 anhængervægt skuffer den absolut heller ikke. 

Ford Ranger MS-RT kørende

Bilens bikubedesignet frontgril og integreret splitter skaber en rød tråd til resten af bilens motorsportsinspirerede design med sideskørter og en markant kofanger med integreret diffuser. Bagklappen har udover MS-RT-logoet også en eksklusiv spoiler, mens det samme gør sig gældende på bilens tag for at øge aerodynamikken.

Ranger MS-RT kan desuden prale af sine 21” ’Diamond Cut’ alufælge monteret med lavprofil 275/45-R21 dæk. Det er de største hjul, der nogensinde har været tilgængelig til en Ranger.

Ford Ranger MS-RT Diamond Cut Alufælge

- Hvis Ranger Raptor er den ultimative terrængående bil, så er Ranger MS-RT den ultimative gadebil. Denne variant adskiller sig fra, hvad vi normalt ser i dette segment i Europa, men med en køredynamik, der minder endnu mere om en almindelig bil og med uændret trækkapacitet og lasteevne, kan vi tilbyde en overbevisende ny mulighed for vores pickup-kunder, siger Hans Schep.

Med en unik affjedring er bilen i stand til at opnå et endnu højere komfortniveau med hjælp fra nye støddæmpere, et justeret baghjulsophæng, 40 mm bredere sporvidde og en højdereduktion på 40 mm. Dette gør det samtidig nemmere at køre bilen med endnu større præcision og stabilitet – for eksempel gennem sving.

Ny Ford Puma SUV parkeret med by i baggrund

Ranger MS-RT har komfortable sæder i et sportsligt design i kunstlæder og ruskind med det karakteristiske MS-RT-logoer indgraveret med blå syninger. Derudover er bilens sæder dekoreret med et blåt mønster, mens de blå syninger også går igen på bilens rat.

Den motorsportsinspirerede pickup kommer med en lang række standardudstyr, der blandt andet tæller en 12” touchskærm med Fords SYNC4A med navigation, to-zoners klimaanlæg, parkeringssensorer foran og intelligent adaptiv fartpilot.

Ranger MS-RT vil være tilgængelig i en række udvalgte farver – herunder ’Conquer Grey’ med spejlkapper og dørhåndtag i farven ’Agate Black’.

Begge modeller forventes introduceret i Danmark i løbet af i 2024. Priser og dansk modelprogram offentliggøres tættere på dansk lancering


Kilde: MyNewsDesk

PRESSEMEDDELELSE - 13 FEBRUAR 2024 13:00

Følg Ford på 

  • Facebook
  • Instagram
  • Linkedin
  • MyNewsDesk
  • Ford.dk hjemmeside


1 Last og lastekapacitet begrænset af vægt og vægtfordeling.

2 Max nyttelast varierer og er baseret på tilbehør og køretøjskonfiguration. Se typepladeni dørfalsen for et specifikt køretøjs vægte. Fastgør altid lasten ordentligt.

3 Officielt homologerede tal for rækkevidde, brændstofeffektivitet og CO 2 -emissioner vil blive offentliggjort senere. I overensstemmelse med Worldwide Harmonized Light Vehicles Test Procedure (WLTP). Publiceret rækkevidde (tilsigtet målværdi ifølge WLTP) kan opnås med et fuldt opladet batteri - afhængig af den eksisterende serie og batterikonfiguration. Den faktiske rækkevidde kan variere på grund af forskellige faktorer (f.eks. vejrforhold, kørestil, ruteprofil, køretøjets tilstand, alder og lithium-ion-batteriets tilstand). Det deklarerede WLTP-brændstof-/energiforbrug, CO 2 -emissioner og elektrisk rækkevidde er bestemt i henhold til de tekniske krav og specifikationer i de europæiske forordninger (EF) 715/2007 og (EU) 2017/1151 som senest ændret. De anvendte standardtestprocedurer muliggør sammenligning mellem forskellige modeller og forskellige producenter.

4 Førerassistentfunktioner er supplerende og erstatter ikke førerens opmærksomhed, dømmekraft og behov for at føre bilen. Det erstatter ikke sikker kørsel. Se brugervejledningen for detaljer og begrænsninger.

5 Oplyste hestekræfter og drejningsmoment kan ikke nødvendigvis opnås samtidig.

6 Max anhængervægt varierer baseret på last, varebilens konfiguration, tilbehør og antal passagerer.


Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Karvil Biler

Nyheder og events

Se nyheder fra Karvil Biler